AL Bank Sommerlandsturneringen

FI Hillerød Petanque spiller i Regionalserien, og er kommet i pulje 4 med Gribskov 2, Hornbæk 2 og Slangerup.

Turneringen afvikles over 3 lørdage med start kl. 09.30.

Spilledagene er 30. april, 11. juni og 13. august.

Alle holdene mødes alle mod alle i hver spillerunde. Vi starter i Hornbæk, fortsætter i Gribskov og slutter i Hillerød.

Deltagerne på holdet er Charley Wilken Pedersen, Hanne Petersen, Helle Mose Sørensen, Inge Larsen, Inge Petersen, Jørgen Hansen, Kirsten Ptak, Lars Pedersen, Peter Grosen Rasmussen, Svend-Erik Pedersen, Tommy Märcher og Ulla Wulff.

 

1. spillerunde

Blev afviklet på banerne i Hornbæk. En lidt svag start betød desværre et nederlag på 2-4 til Gribskov, men der blev rettet lidt op på tingene i anden kamp som gav uafgjort 3-3 mod Hornbæk og Slangerup blev besejret med 5-1 i den sidste kamp.

Inge vandt alle sine 6 kampe, Hanne vandt 5, Charley 4 og resten (Peter, Ulla, Kirsten og Tommy) vandt 3.

Hornbæk fører rækken med 5 point, Gribskov og Hillerød har hver 3 og Slangerup 1 point. De 2 bedste kvalificerer sig til slutspillet, der afvikles den 10.-11. september 2016.

 

2. spillerunde

Blev afviklet i Gribskov. Efter nederlag på 2-4 til både Gribskov og Hornbæk lykkedes det at vinde med 4-2 i den sidste kamp mod Slangerup.

Gribskov nød godt af hjemmebane og blev rundens vinder med 5 point af 6 mulige. Slangerup hentede 3 point og Hornbæk og Hillerød måtte nøjes med 2 point.

Det betyder, at Gribskov nu fører rækken med 8 point foran Hornbæk med 7. Hillerød har nu 5 point og Slangerup er sidst med 4 point.

Hos Hillerød var Svend-Erik og Jørgen bedst med hver 4 sejre, Inge P og Kirsten vandt hver 3 sejre. Hanne vandt 2 kampe og Ulla en enkelt. Tommy sluttede dagen uden en eneste sejr.

Mon holdlederen sætter sig selv af holdet i den sidste spillerunde, der afvikles i Hillerød den 13. august ?

 

3. spillerunde

Blev afviklet i Hillerød, og ganske som det har været tilfældet i de 2 tidligere spillerunder fik hjemmeholdet 5 point mere på kontoen. Vi startede med en sejr på 4-2 over førerholdet Gribskov, og efter uafgjort 3-3 mod Hornbæk blev det 4-2 i den sidste kamp mod Slangerup.

Hornbæk fik 3 point i dagens 3 kampe, medens både Gribskov og Slangerup måtte nøjes med 2 point.

Hillerød havde denne gang 8 spillere til rådighed, og bedst af alle blev Charley, som vandt alle sine 6 kampe. Inge Larsen vandt 4 af 6 kampe. Ulla vandt 3 af 5 og Hanne vandt 3 af 6. De resterende, Kirsten, Peter, Svend-Erik og Tommy vandt hver 2 kampe. De 3 førstnævnte spillede 5 kampe, Tommy kun 4.

Slutstillingen i rækken blev at Gribskov sluttede bedst med 10 point. Det samme havde både Hillerød og Hornbæk på de følgende pladser, men med en lidt dårligere score. Slangerup sluttede sidst med 6 point.

De 2 bedstplacerede er kvalificeret til deltagelse i slutspillet i regionalrækken. Grundet ferie og andre arrangementer er Hillerød forhindret i at deltage, så det bliver i stedet Gribskov og Hornbæk.