Er I Hillerøds bedste fodboldhold ?
C4 og Firmaidræt Hillerød inviterer alle virksomheder til deltagelse i C4-ma Cup i firmafodbold, hvor konkurrencen formentlig bliver hård, men fællesskabet er endnu stærkere!
C4-ma Cup forventes afviklet over max. 5 spillerunder fra uge 34 med afslutning i uge 38/39.
Spilledage og turneringsstart
Primære spilledage er mandage fra 17.00 – 20.00 med kampstart kl. 17.00, kl. 18.00 og kl. 19.00 med forventelig 1. spilledag mandag den 18. august 2025.
Spillested
Højbanerne ved Firmaidrættens Hus, Milnersvej 35 (FIFs baner)
Turneringsform
Række 1: 7-mands +16
Række 2: 7-mands old-boys (+32)
Ad række 1) Der satses på min. 2 puljer a´ 4 hold, så der kan afsluttes med semifinaler og finalerunde. Det er tilladt at bruge kvinder på holdet, men der gælder ingen særregler. Ved færre end 6 hold spilles en alle-mod-alle turnering. Spilletid er 2 x 25 minutter.
Ad række 2) Gennemføres kun ved min. 4 hold, som så gennemføres som en dobbelt alle-mod-alle turnering. Det er tilladt at have max. 1 spiller mellem 25 – 32 år med på holdet. Det er tilladt at bruge kvinder på holdet, men der gælder ingen særregler. I tilfælde af færre hold tilbydes deltagelse i +16. Spilletid er 2 x 25 minutter
Præmier:
Der er pokal og gavekort til de vindende hold (skænket af C4).
Aktivitetskontingent inkl. afslutning:
7-mands m/k: 1.500 kr.
Hvem kan være med:
Alle kan være med – firmahold, fællesskabshold, vennehold etc. (dog ikke deciderede fodboldklubber).
Sammensatte hold (f.eks. 2 virksomheder) kan også deltage.
Deltagelse giver automatisk medlemskab af Firmaidræt Hillerød.
Afslutning og pokaloverrækkelse
Sidste runde (forventelig den 15. eller 22. september alt efter deltagende hold) afsluttes med pokaloverrækkelse, grill og øl ved Firmaidrættens Hus, Milnersvej 35D, Hillerød.
Tilmeldingsfrist
Tilmeldingsfristen er senest 1. juli 2025, så sørg for at få jeres hold med inden det er for sent!
NB: Det er ikke muligt af tilmelde hold efter denne dato af hensyn til planlægning af kampprogram.
Kampprogrammet udsendes primo uge 11 (1 uge før turneringsstart).
Tilmelding/betaling:
Tilmelding sker sammen med betaling via www.firmaidræt-hillerød.dk
Yderligere oplysninger
Firmaidræts Hillerøds hjemmeside www.firmaidræt-hillerød.dk / fodbold eller til
turneringsleder Peder Bisgaard, mail bis@firmaidraet.dk eller mobil 24 45 30 15
Der spilles bedst af 5 runder inkl. finalerunde.
Der spilles bedst af 5 runder inkl. finalerunde.